Nettets nye muligheder

oktober 2, 2007 kl. 12:45 pm | Lagt i Genrer og fortællemuligheder | 1 kommentar

Der er mange måder at benytte de nye genrer og fortællemuligheder, som nettet giver. I første omgang tænker jeg mulighederne i sammenhæng med mit job, og nedenfor følger umiddelbare indfald i stikordsform.

Skriftlige genrer:

  • Quiz – bruger jeg allerede på vores firmahjemmeside i form af testopgaver i forbindelse med udvalgte lærebøger.
  • Biografier – kunne bruges i portrætter af forfattere, videnskabsmænd m.m.
  • Leksikon – forklaring af fagudtryk

Visuelle genrer:

  • Animation – i supplerende læringsmaterialer
  • interaktivt “kort” over menneskekroppen. Ved klik på anatomiske strukturer afdækkes navne, nerve- og blod- forsyning, funktioner og samspil med andre organer (evt. animerede)
  • billed-lyd portrætter af forfattere

Billed-lyd fortællinger i min fritid

oktober 2, 2007 kl. 12:16 pm | Lagt i Brug af billed-lyd fortællinger | Skriv en kommentar

I min fritid kunne billed-lyd fortællinger fx bruges i forbindelse med mine interesser roning og kor. Sorø roklub har en hjemmeside, hvor det ville være oplagt at bruge billed og lyd i kombination. Der er i forvejen en menuknap, hvor man kan vælge billeder. Den kan suppleres med en billed-lyd menuknap, hvor man skulle kunne se:

  • videooptagelser af løb
  • interview med glade vindere
  • portrætter af klubprofiler (fx VM-deltagere)
  • billeder og lyd fra hyggelige regattaweekender med beskrivelse af alt lige fra klargøring af både, fællessovning, aftengrill, præmieoverrækkelser osv.)

Min anden store fritidsinteresse er korsang. Jeg er mezzosopran og synger i Chorus Soranus. Vores hjemmeside kunne fx peppes lidt op med:

  • portræt af vores dirigent
  • billed-lyd beskrivelse af en prøveaften – både musikalsk og socialt
  • koncertklip (lyd) kombineret med fotos

Billed-lyd fortællinger i forbindelse med mit job

oktober 2, 2007 kl. 11:59 am | Lagt i Brug af billed-lyd fortællinger | 1 kommentar

Vores firmahjemmeside kunne gøres meget mere spændende med forfatterportrætter i billed og lyd. Portrætterne kan enten placeres i et særskilt forfatterarkiv og/eller i forbindelse med de enkelte udgivelsers hjemmesider.

En anden mulighed er en kort præsentation på  firmahjemmesiden af os, der arbejder som forlagsredaktører. Så ved de potentielle forfattere lidt om, hvem de skal arbejde sammen med inden for deres fagområde. Det vil måske ikke altid være en fordel – afhængig af, hvor godt man får præsenteret sig selv. Det skulle jo nødig få potentielle forfattere til at gå til andre forlag, fordi de synes man gør en latterlig eller på anden måde usympatisk figur i præsentationen.

Brittas bogblog

september 24, 2007 kl. 10:06 am | Lagt i Idé og formål | 2 kommentarer

Jeg leger med en idé om at oprette en blog på Munksgaards hjemmeside, for på den måde at skabe rammerne for en uformel dialog med de medicinstuderende, som jeg laver bøger til. Formålet med bloggen skal primært være at give dem et forum, hvor de fx kan komme med

  • generelle betragtninger om, hvordan de foretrækker lærebøger udformet gerne med eksempler
  • konkrete kommentarer til vores eksisterende lærebøger
  • idéer til nye bogemner
  • forslag til forfattere

Sekundære formål med bloggen kunne være at levere oplysninger om

  • hvordan bogproduktion foregår
  • hvordan arbejdsfordeling mellem forfattere og forlag er 
  • hvordan man bliver forfatter
  • profilering/branding af forlaget i form af en underside/et faneblad med lidt storytelling: Ejnar Munksgaard startede i 1917 …, førende lærebogsforlag…, tradition for kvalitet osv.

Disse mere faktuelle oplysninger, forestiller jeg mig, skal placeres på siderne under fanebladene.

Jeg kunne også forestille mig at invitere forskellige gæstebloggere. Det kunne fx være

  • forfattere, der fortæller om deres bog og uddyber/begrunder fx deres afgrænsning af stoffet og bogens pædagogiske udformning 
  • kendte læger (“idoler”), der diskuterer problemstillinger i jobbet, fortæller sjove anekdoter eller beskriver karriereforløb

Idéer og muligheder er nærmest utallige. Jeg kunne i første omgang godt tænke mig at få jeres kommentarer til, om sådan en blog overhovedet er en god idé. Hvis det er, hvilke emner kunne så være interessante at bringe op til diskussion?

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.
Entries og kommentarer feeds.